Psykosocial rehabilitering er et begreb, som er mest kendt indenfor psykiatrien. Men der er mange mennesker, som aldrig kommer i kontakt med psykiatrien, som også kan have brug for psykosocial rehabilitering, nemlig mennesker, der finder det svært at omstille sig til et liv med kronisk sygdom.
Ifølge Verdensundhedsorganisationen WHO er kroniske sygdomme nu et af verdens største sundhedsproblemer. Når man får en kronisk sygdom, så medfører det som regel at man skal lægge sit liv om i større eller mindre grad. Nogle har mere succes med det end andre og ifølge den seneste forskning ser det ud til, at det faktisk er et mindretal, som omstiller sig godt nok til at få en god tilværelse, på trods af sygdom.